Frisk brygget kaffe

Kaffe er en drik, der bliver nydt over hele verden. Den er en fast drikkevare i de fleste hjem og kontorer. Man kan nyde sin kaffe både varm og kold, om sommeren og om vinteren, i lænestolen eller på vej på arbejde. Der er efterhånden ingen begrænsninger. 

Kaffe Plante

I Danmark dukkede kaffen for alvor op i 1660'erne, og i løbet af 1700-tallet bliver kaffe samlingspunktet for fruer og frøkener fra datidens bedre borgerskab. I løbet af 1900-tallet bliver kaffen mere udbredt, og den velkendte blå kaffekande, Madam Blå, bliver til familiens samlingspunkt.

I dag har vi mange forskellige muligheder, når vi skal brygge en kop kaffe. Vi har den klassiske kaffemaskine med filter, den nyere kaffemaskine med kaffepuder, instant-coffee, coffee dripper, stempelkande, MissBlue Kaffefilter og mange flere.

Alle har deres foretrukne metode for at få den smag, de bedst kan lide.

LÆS OGSÅ: Opkvikkende Iskaffe med MissBlue på 4 min.

Få mere smag ud af dine kaffebønner med disse simple råd.

Vandtemperaturen
Vi anbefaler, at koge vandet til 100 grader, og derefter lad det køle ned til 95-97 grader. Den optimale temperatur for kaffe er 96 grader. Hvis vandet er for varmt, kan det fremkalde en bitter kaffesmag. Hvis vandet derimod har en for lav temperatur, vil kaffens aromastoffer ikke blive udnyttet optimalt, og du vil derfor ikke få al smagen ud af dine kaffebønner.

Formalingen
Man skal male sine bønner udfra bryggemetoden. Hvis du maler dine bønner forkert, vil du ikke få alle aromaerne og smagstofferne fra kaffen ud i vandet. Jo, længere tid vandet skal løbe igennem, desto finere skal bønnerne formales.

Til MissBlue filteret, bør du male dine bønner en smule grovere ligesom til en stempelkande for at få de optimale smagsnuancer.

Kværnet Kaffe

Kaffemængde
Det er meget forskelligt om man kan lide en stærk og kraftig kop kaffe eller mere til en mild kaffesmag. Til et krus (150 ml) anbefaler vi 8 gram kaffe, svarende til én kaffemåleske. Hvis du ønsker en stærkere kop kaffe, kan du komme mere kaffe i filteret - og modsat for en mildere kaffesmag.

MissBlue Kaffemåleske 8 gram

Trækketid
Det er vigtig at overholde trækketiden. Kaffe skal trække i 4 minutter for at få den optimale smag.

Friskbrygget
Kaffe skal nydes friskbrygget. Efter ca. 30 minutter vil kaffen begynde at blive bitter. Med MissBlue Kaffefilter kan du altid nemt og hurtigt brygge en frisk kop kaffe.

 

Kilde: Dansk Kaffe Information

 

Find din foretrukne kafferistning

Find din type ristning

Let-mellemristet

Mellemristet

Mørkristet

 


Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres